2016

Sommerudflugt 28. april 2016


Det er ikke altid vi har de rigtige forbindelser til vejrguderne.


Denne morgen havde de bestemt at det skulle regne, men på trods af dette mødte alle 76 tilmeldte op med en optimisme om at dagen nok skulle blive god.


Vi startede ud fra Roskilde i regn og kørte mod syd. Jo længere sydpå vi kom desto bedre blev vejret.


Torben havde lavet en rigtig fin tipskupon som deltagerne fik udleveret. Tiden ned over Sjælland gik med at udfylde og diskuterer de forskellige svarmuligheder.


Efter ankomsten til samlermuseet Thorsvang i Stege, hvor vores guide stod og ventede, kørte den ene bus en dejlig tur rundt på Møn og til Nyord.


Medens den første bus kørte rundt, fik deltagerne i den anden bus en varm velkomst på museet, hvor der var mulighed for at gå rundt og få gang i nostalgien bland alle de gamle effekter.


Senere mødtes alle på Damme Kro, hvor vi fik en rigtig dejlig middag.


På grund af den lidt for lange tur guiden havde lagt, blev der lidt tidspres men det blev klaret ved at begge busser efter middagen kørte til Fanefjord kirke, hvor vi fik fortalt om de flotte kalkmalerier.


Herefter blev turene byttet. Bus 1 kørte til samlermuseet og bus 2 ud i en lidt forkortet tur rundt på Møn og Nyord.


Sidst på eftermiddagen blev vi samlet igen på museet, hvorefter turen gik mod Roskilde.


Det var en rigtig god og lang dag, hvor vejret trods alt artede sig nogenlunde.


Bestyrelsen takker alle for en positiv indstilling til denne tur.