25 års jubilæum
25 jub12
25 jub18
25 jub20
25 jub13
25 jub23
25 jub16
25 jub5
25 jub10
25 jub14
25 jub17
25 jub1
25 jubomdøb
25 jub7
25 jub8
25 jub6
25 jub19
25 jub21
25 jub4 (2)
25 jub11
25 jub9
25 jub22



25 års Jubilæum 2024


25 års jubilæum blev afholdt den 26. april 2024 i City Bowling Roskilde fra kl. 10.30 til kl. 16.30.


Vi var 72 medlemmer der mødte op til et brag af en fest.


Festen var udvidet til også at omfatte fejring af vinderne af mesterskabs spillet.


Vi havde lavet en aftale med City Bowling Roskilde om, at være helt alene fredag den 26. april i deres lokaler udenfor deres normale åbningstid.


Vi bød velkommen kl. 10.30 med udskænkning af kaffe, øl, vand og sodavand, så man havde noget at styrke sig på til bowling spillet.


Vi startede med en lille bowling konkurrence.- for første gang spillede vi 8-pin bowling over 2 serier. Mega sjovt - det gik stærkt - og der var en reel mulighed for at få 300 point for en serie. Det nåede ingen, men nogle var tæt på.


Derefter fejrede vi vinderne af mesterskabs spillet sammen med et glas "bobler".


Og så var det tid til at fejre vort 25 års jubilæum.


Det gjorde vi med en dejlig 3 retters menu bestående af


en forret med 3 slags laks anrettet på salat med brød og


en hovedret med svinemørbrad i svøb med smørstegte grønsager, kroket kartofler, svampe og tyttebær


til dessert hindbær cheesecake med syltede bær.


Med de udleverede drikkekuponer, kunne hver især vælge sine drikkevarer.


Endelig var der en kop kaffe eller te med et par petit fure.


Og så skulle de udtrukne vindere af en præmie fra bowlingspillet jo have deres vin eller gavekort.


City Bowling Roskilde skal have stor ros for hele arrangementet - flot pyntet op, flot sponsorering med fin betjening. Alt til en rigtig fair pris.


Det kan kun anbefales.


Undervejs i festen havde vi ca. 100 billeder fra de forløbne år. De blev vist på en tv-skærm, så alle kunne se både sig selv og tidligere medlemmer. De fleste af disse billeder kan ses på siden "25 års billeder".


Selvfølgelig blev der også taget billeder på selve dagen - de vises nedenfor. 


Der var ikke nogen der gik sultne fra bordet.


Der var naturligvis både taler og sange undervejs.


Blandt andet fik vi lejlighed til at markere det medlem, som var med til at starte foreningen for 25 år siden, dejligt.


Bestyrelsen siger tak for en dejlig dag i godt selskab.